Kim Torp
- leder af Connections Danmark

Vi er hengivet til at træne pastorer og ledere lokalt, nationalt og internationalt. Da det ofte er forbundet med udfordringer for os selv og vore familier at lede og betjene mennesker, er det vigtigt at være en del af et forum, hvor fællesskab, træning og vejledning tilvejebringes.

Derfor er disse to lørdagsbibelskoler og ”Connections Konference Intensive” et tilbud til dig som leder til selv at modtage fra Herren, blive udrustet og opmuntret i tjenesten.

Som de andre år er bibelskolen åben for alle interesserede, også hvis du ikke er leder. Vi gør dog opmærksom på, at al undervisning er på lederniveau, og der er begrænset antal pladser. Vel mødt til et herligt bibelskoleår.

Jesus siger: “Jer er det givet at kende Guds riges hemmeligheder” og “Søg først Guds rige...”. 

Han gik omkring og forkyndte de gode nyheder om riget, og efter opstandelsen tilbragte han 40 dage med disciplene, hvor han talte om Guds rige.

Apostlene fortsatte - og sådan gør vi også, med et stærkt ønske om at få den samme forståelse og åbenbaring af, hvad Guds rige er og betyder for os i dag.

Vel mødt til et herligt bibelskoleår.